Flowtest på TM65 og CSS vært for FAR
CSS er i disse dage vært for David Madlener (Dipl.-Physiker) og formand for FAR http://www.alternative-raumfahrt.de/
Han er heroppe for at udveksle erfaringer og fornemme den specielle HAB stemning.
De har base i Tyskland men bruger bla. en testrange i Polen hvor de snart har launch af en ny raket.
Det er et super tidspunkt at besøge HAB’en på og igår kunne han overvære flowtest på TM65 med vand og luft. Her set fra toppen af VTC:
Man kan læse mere om forløbet af testen her: http://ing.dk/artikel/129356-t-3-dage-tordenskjold-all-systems-are-go
Peter var glad og fornøjet bagefter, så det bliver RIGTIGT spændende at se den igang på søndag.
Første test af Wi-fi til sommerens opsendelser
I CSS har vi den sidste tid gået og rodet med at få live video fra sommerens opsendelser på Bornholm, hvilket viser sig ikke at være helt let.
Det første indlysende problem er at opsendelsen foregår på åbent hav hvor der ikke stikker ethernet kabler op af bølgerne, og hvor telefoner og mobile dataabonnementer kommer til kort. Vi skal kunne sende et videosignal de ca. 30 kilometer fra launchområdet til Nexø. Her bliver det via Internettet transporteret til København hvor det bliver mikset ned og streamet ud til hele verden.
Det problem er vi kommet meget tættere på at løse idag.

Højt hævet over havnen og byen sidder den lille antenne og venter på at sende video fra søndagens test. HAB ses nederst i baggrunden.
Den enorme hal på B&W hvor både det tidligere kongeskib Dannebrog og damperen Selandia blev bygget har idag fået en lille højteknologisk tilføjelse. Allerøverst oppe, 58 meter over jorden, sidder der nu to små antenner. De kan næsten ikke ses med det blotte øje nede fra HAB der ligger i kolossens skygge. Men de er en vigtig brik i målet om at kunne sende live 30 kilometer øst for Bornholm til sommer når luften bliver flænget af braget fra raketmotorer. Den ene antenne sender wi-fi ud over det område hvor TM65 på søndag skal vise hvordan man omdanner 26 liter alkohol i sekundet til fremadrettet kraft og den anden peger mod Ingeniørhøjskolen, hvor der højt oppe på taget står en antenne klar til at modtage brølet fra TM65 når det ankommer med lysets hastighed via wi-fi. 14.6 kilometer i fugleflugtslinie.
Nede i førerbunkeren ved testområdet kan et lille videokamera følge slagets gang når den store motor bliver vækket til live, indfange det og sende det til toppen af den store hal hvor det et millisekund senere er nået til Ingeniørhøjskolen. Herfra bliver det sendt ud på nettet så alle kan se den enorme væskemotor vågne op til dåd på en skærm fra deres eget hjem.
På søndag skal vi teste hvor langt vi kan komme med wi-fi, og det ser rigtigt godt ud. Vi har været inde i den store hal, og har kravlet og stavret alle 58 meter op til toppen af hallen på gangbroer hvor man gennem gitteret under fødderne kunne kigge ned på de 40 fods containere der stod som legoklodser langt under os, og op ad rustne stiger til taget af en af de højeste bygninger i København.
Oppe på toppen fik vi rigget udstyret til, og vores fantastiske netværksmand og CSS’er Scott testede hvor meget båndbredde vi havde fra B&W til Ingeniørhøjskolen. 50 Mbit! Ikke så ringe.
Nu står linket bare og venter på at blive brugt helt deroppe på taget hvor der næsten aldrig kommer nogen på trods af den fantastiske udsigt.
På søndag skal det vise sit værd, og hvis heldet er med os vil man kunne følge TM65 testen live ligemeget hvor man er i verden. Bare man har Internet.
Den næste test bliver at sende fra B&W til Teknisk museum i Helsingør. Der er 35 kilometer. Hvis vi kan klare det kan vi også sende fra et sted på havet øst for Bornholm.
Merchandise: V2 DVD
“Zündung, Vorstufe, Hauptstufe”…
Bestil et (eller flere) DVD sæt med fantastiske optagelser af V2 affyringer. Et must for alle os raketnørder, og et sikkert hit som konfirmationsgave !
Bestil dine eksemplarer på : salg@raketvenner.dk
Husk antal og fuld postadresse.
Betaling (kr 200 + kr 25 i porto – i alt kr 225,-) foregår via kontooverførsel til vores konto i Nordea : 2102-0713648507 eller via vores PayPal, som kan findes på raketvenner.dk
Som note til modtager bedes du skrive “V2DVD” samt dit navn eller CSS medlems id.
Nyhedsbrev EKSTRA: Test af TM65 udskudt
Kære Medlem,
Testen af TM65-Tordenskjold den 17. Maj er udskudt. Testen vil formentlig blive gennemført søndag den 20.Maj. Samtidigt er count-down-night udskudt fra onsdag den 16. Maj til formentlig lørdag den 19.Maj.
Så snart der foreligger en entydig go-nogo beslutning på det nye tidspunkt for testen samt count-down-night fremsender vi ny information.
Man kan ligeledes følge med på http://raketvenner.dk
Nyt fra Jan – pølsevender af guds nåde
———————————
Pyha, endnu en hektisk uge i køkkenet. Kødet er udvalgt, hentet, parteret, hakket og lagt i fryseren i passende doser. Opskriften er pudset af og alt det grønne renset og presset, klar til en tur i kødhakkeren. Og det hele skulle røres sammen i den rigtige rækkefølge, i de afmålte mængder, ved den rette temperatur, på de rigtige tidspunkter, så hele farsen emulgerede på den rigtige måde for at give en raketpølse med struktur, smag og ernæringsrigtigt indhold.
Da det så var gjort skulle farsen stoppes i tarme, snoes, koges, snittes i enden, pakkes og fryses. Det hele ligger nu i fryseren, klar til den store dag :-)
Pølsemageri er i bund og grund den ultimative ydmygelse for grisen: Først slagter vi den og hiver tarmene ud af den. Derefter finhakker vi dyret og stopper den tilbage i sine egne tarme…. Jeg håber ikke at grise kan læse…. :-D
Max Tobiasen og jeg står for indgangen, salg af vand, kaffe og pølser med brød osv.. Et par andre fra bestyrelsen har været så rare at tilbyde at give en hånd med, for vi forventer et stort rykind lige omkring kl. 18, så kom i god tid. Jeg regner med at vi laver nogle pølsekuponer, I kan købe i Max’ kasse, og aflevere til mig mod udlevering af en hjemmelavet raketpølse med brød.
Enhedspris for alt andet end entré og plakater bliver 20 kr. (Kaffen bliver med fri genopfyldning). Det er en bevidst overtaksering, og alt overskud går til raketbyggerne.
Ydermere er der muligvis en overraskelse på fouageringsfronten, men det melder vi ud når alle aftaler er på plads.
Vi pønser også på at anskaffe et kræmmertelt på 4*8 m. Det er rigeligt stort til dette arrangement, men det giver mulighed for at vi kan lave semi-indendørs events når vejret ikke er med os. Og en del kan blive rigtig glade for at kunne stå i ly og læ og vente, mens CSerne slider i regnen. Vi er endnu ikke klar med livestream i teltet :-)
Vi glæder os til at se rigtig mange af jer til motortesten. Jeg kan fortælle at den forrige lidt kraftige test gav et mindre spark i mellemgulvet, så jeg ser i den grad frem til at de mange heste bliver sparket løs.
MVH
Jan – Pølsevender af Guds nåde (Jeg overvejer at starte hjemmesiden www.pølsevenner.dk som pendant til www.raketvenner.dk :-D )
Og husk: Vi har stadig plakater (og V2 DVD’er) til salg via raketvenner.dk (Se under <arkiv><merchandise>) – køb den før din nabo!
Copenhagen Suborbitals Support
CVR: 33129351
co/Jens Woeste
Gernersgade 45, 4.tv
1319 København K
http://www.raketvenner.dk
TM65 motortest Opdatering: Udsat til Søndag
Torsdag den 17. maj Søndag den 20 kl 19:00 vil CS teste TM65/Tordenskjold på Refshaleøen.
portene er åben fra kl 17:00 til kl 18:30, det er vigtigt at i kommer inden kl 18:30
følg desuden Peters blog her
Det er som sædvanlig et arrangement for CSS medlemmer, men fortvivl ikke hvis du ikke er medlem, kan du blive det i døren hvor du betaler 200 kr. for de første to måneders medlemskab. Husk kontanter da vi ikke tager imod dankort. Børn til medlemmer kan kommer gratis med. Hvis det viser sig at du alligevel ikke har lyst til at være medlem efter to måneder bliver du automatisk udmeldt hvis du ikke betaler kontingent. Pengene går som sædvanligt til raketbyggeriet :-)
Det er den kraftigste raketmotor der nogensinde er bygget og testet af amatører.
CSS vil selvfølelig stå i døren med kaffe, raketpølser + brød, sodavand mm. husk kontanter
læs mere om arrangementet her
Husk i øvrigt at CS holder “Count Down Night” onsdag d. 16. Maj Lørdag den 19 Maj kl 19:00-21:00. Her vil der være mulighed for at se Tordenskjold i et helt stykke… Læs mere her





